Foder til weimaraner (25–40 kg): mængde og pris pr. kg

En weimaraner er en stor, muskuløs og meget aktiv jagthund på 25–40 kg, og det er størrelsen og aktiviteten, der betyder mest for foderet¹². Hvalpen bliver over 15 kg som voksen, og FEDIAF har derfor særlige anbefalinger om kalk og mængde til den³. Den voksne hund skal have en mængde, der følger, hvor meget den bevæger sig. Desuden er weimaraner i flere studier blandt de racer, der oftest får mavedrejning⁴⁵, og her har forskere set på, hvordan hunden fodres⁶⁷. Der er ikke krav om, at foderet skal være lavet til netop weimaraner.

Kort om racen

Weimaraneren kommer fra Tyskland⁸. Ifølge FCI’s racestandard blev den allerede holdt ved hoffet i Weimar i første tredjedel af 1800-tallet, og fra omkring 1890 blev den avlet efter en plan og stambogsført⁸. DKK skriver, at den først blev brugt til jagt på storvildt og senere blev til en stående jagthund (hønsehund)¹. Ifølge FCI skal den i dag kunne bruges til alt arbejde på mark, i skov og i vand, både før og efter skuddet⁸.

Racen findes med kort og med lang pels, og DKK fører dem som to racer med samme mål og vægt¹². Ifølge FCI har den korthårede ingen eller kun meget sparsom underuld⁸.

Størrelse og vækst

En voksen weimaraner vejer over 15 kg, og det har betydning for kalken (calcium) i hvalpefoderet. FEDIAF, den europæiske brancheorganisation for dyrefoder, anbefaler, at hvalpe af store racer får foder med mindst 1 % kalk i tørstoffet, til de er omkring 6 måneder³. Samtidig skriver FEDIAF, at et højt kalkindtag skader skelettets udvikling hos store racer, især i den tidlige vækst, og anbefaler en streng øvre grænse i foder til hvalpe af store racer³. Vælg derfor et fuldfoder, altså et foder, der dækker hele hundens behov, og giv ikke ekstra kalk ved siden af.

Mængden betyder lige så meget. Ifølge FEDIAF kan overfodring af hvalpe føre til for hurtig vækst og misdannelser i skelettet, især hos store racer, og hvalpe bør aldrig have fri adgang til foder³. FEDIAF anbefaler også, at hvalpe vejes regelmæssigt efter dyrlægens anbefaling, så foderet kan justeres³. Læs mere i guiderne til hvalpefoder, foder til store racer og hvalp i huset.

Energi og aktivitet

DKK angiver racens aktivitetsniveau som højt og skriver, at den med tilstrækkelig motion og meningsfyldt beskæftigelse er rolig og afslappet indendørs¹. Hvor meget foder det kræver, varierer fra hund til hund. FEDIAF skriver, at tabellerne over energibehov kun er et udgangspunkt, og at den enkelte hunds behov påvirkes af blandt andet aktivitet, omgivelser, race, temperament, pelsens isolering og huld³. FEDIAF deler aktivitet op i lav (under 1 time om dagen), moderat (1–3 timer) og høj (3–6 timer, fx arbejdende hunde)³.

Pelsen spiller også ind. FEDIAF skriver, at hunde, der holdes ude om vinteren, kan have brug for markant flere kalorier end om sommeren³. En korthåret weimaraner uden underuld⁸, der går på jagt i kulde eller træner flere timer om dagen, kan altså have brug for mere foder end samme hund i en rolig periode. Brug fodertabellen på posen som start, vej hunden og juster. Se også hvor meget hunden skal spise og foder til aktive hunde.

Dispositioner

DKK’s avlskrav for weimaraner handler om hofteledsdysplasi (HD): begge forældre skal have HD-status A eller B, før hvalpene kan stambogsføres¹². Kravet har ikke med foder at gøre.

Den disposition, der har mest med fodring at gøre, er mavedrejning (gastrisk dilatation-volvulus, GDV), hvor maven fyldes med luft og kan dreje om sig selv. I et amerikansk studie af 1.934 hunde med mavedrejning på 12 dyrehospitaler i 1980–1989 var weimaraner blandt de fem racer med den højeste risiko⁴. I en britisk spørgeundersøgelse blandt ejere af racehunde fra 2004 var weimaraner blandt de racer med størst risiko for at få mavedrejning⁵.

Et amerikansk forskerhold fra Purdue University fulgte i flere år hunde af 11 store racer, heriblandt weimaraner⁹⁶. I alt fik 5,7 % af hundene mavedrejning i løbet af studiet, og 28,6 % af dem døde⁹. Risikoen var højere hos ældre hunde, hos hunde med en nær slægtning, der havde haft mavedrejning, hos hunde, der spiste hurtigt, og hos hunde, der fik foderet i en hævet skål⁶. En anden analyse fra samme studie fandt højere risiko hos hunde, der fik en stor mængde foder pr. måltid, uanset hvor mange måltider de fik om dagen, og den højeste risiko ved en stor mængde én gang om dagen⁷. Studierne viser sammenhænge, ikke at en bestemt fodring forebygger mavedrejning.

Vi har ikke fundet fagfællebedømte studier, der viser, at weimaraner oftere end andre hunde har overvægt eller fordøjelsesproblemer. Hold øje med huldet: FEDIAF anbefaler at fodre, så hunden holder en huldscore på 4–5 på en skala fra 1 til 9³.

Sådan vælger du foder

Racefoder

Der er ikke krav om racespecifikt foder, og en weimaraner kan få almindeligt fuldfoder til store eller aktive hunde. Findes der varer med racens navn i butikkerne, viser vi dem i foderblokken under teksten. DKK angiver pelsplejen for den korthårede som lille, og den langhårede kræver ifølge DKK kun en jævnlig gennembørstning¹², så se også guiden til hundepleje.

Overvejer du andre stående jagthunde, kan du sammenligne med vizsla, korthåret hønsehund, ruhåret hønsehund og breton.

Kilder

1. Dansk Kennel Klub: Weimaraner, korthåret, hentet 4.10.2026 ↩ ↩² ↩³ ↩⁴ ↩⁵ ↩⁶ ↩⁷ ↩⁸ ↩⁹ ↩¹⁰ ↩¹¹

2. Dansk Kennel Klub: Weimaraner, langhåret, hentet 4.10.2026 ↩ ↩² ↩³ ↩⁴ ↩⁵ ↩⁶ ↩⁷ ↩⁸ ↩⁹

3. FEDIAF Nutritional Guidelines for Complete and Complementary Pet Food for Cats and Dogs, september 2025 (PDF), hentet 4.10.2026 ↩ ↩² ↩³ ↩⁴ ↩⁵ ↩⁶ ↩⁷ ↩⁸ ↩⁹ ↩¹⁰ ↩¹¹

4. Glickman LT m.fl. (1994): Analysis of risk factors for gastric dilatation and dilatation-volvulus in dogs. Journal of the American Veterinary Medical Association 204(9), hentet 4.10.2026 ↩ ↩²

5. Evans KM, Adams VJ (2010): Mortality and morbidity due to gastric dilatation-volvulus syndrome in pedigree dogs in the UK. Journal of Small Animal Practice 51(7), hentet 4.10.2026 ↩ ↩²

6. Glickman LT m.fl. (2000): Non-dietary risk factors for gastric dilatation-volvulus in large and giant breed dogs. Journal of the American Veterinary Medical Association 217(10), hentet 4.10.2026 ↩ ↩² ↩³

7. Raghavan M m.fl. (2004): Diet-related risk factors for gastric dilatation-volvulus in dogs of high-risk breeds. Journal of the American Animal Hospital Association 40(3), hentet 4.10.2026 ↩ ↩²

8. FCI-Standard nr. 99: Weimaraner (PDF), hentet 4.10.2026 ↩ ↩² ↩³ ↩⁴ ↩⁵ ↩⁶ ↩⁷ ↩⁸ ↩⁹

9. Glickman LT m.fl. (2000): Incidence of and breed-related risk factors for gastric dilatation-volvulus in dogs. Journal of the American Veterinary Medical Association 216(1), hentet 4.10.2026 ↩ ↩²