Kort fortalt
- Fodertabellen er et udgangspunkt. FEDIAF skriver, at mængden skal justeres, når hunden taber sig eller tager på.
- Hundens huld vurderes på en skala fra 1 til 9, og FEDIAF anbefaler at holde hunden på 4-5.
- Godbidder bør ifølge WSAVA højst udgøre 10 % af hundens daglige kalorier og trækkes fra foderet.
- Vej foderet af i stedet for at bruge øjemål, og regn prisen pr. dag ud fra pris pr. kg og dagsrationen.
Produkter til hvor meget skal hunden spise
Udvalgt ud fra butikkernes egne beskrivelser. Vi har ikke testet dem.
WoolfWOOLF Chicken Seafood32 kr.Billigst af 4 butikker ↗
Snack'itBløde hundegodbidder med kanin 500 g49 kr.98,00 kr./kgBilligst af 5 butikker ↗
Essential FoodsEssential Duck Mini Delights, 100 gr35 kr.350 kr./kgBilligst af 4 butikker ↗
AntosWild Sticks Beef, 80g39 kr.488 kr./kgBilligst af 4 butikker ↗
KronchKronch The Original - Godbidder af laks til hunde45 kr.75,00 kr./kgBilligst af 4 butikker ↗
CompanionCompanion Chicken Calcium Bone, 80g19,95 kr.249 kr./kgBilligst af 3 butikker ↗
WolfsblutWolfsblut Country Chicken Adult, 395g34,95 kr.88,48 kr./kgBilligst af 3 butikker ↗
CarniloveCarnilove Crunchy Snack Lamb, 200g39,95 kr.200 kr./kgBilligst af 3 butikker ↗
Der findes ikke ét tal for, hvor meget en hund skal spise. Start med fodertabellen på posen, og juster derefter efter hundens huld, dvs. hvor meget fedt den har på kroppen. Den europæiske brancheorganisation for dyrefoder, FEDIAF, skriver, at anbefalingerne kun er et udgangspunkt, og at ejeren skal tilpasse mængden, når hunden taber sig eller tager på1. Målet er ifølge FEDIAF et huld på 4-5 på en skala fra 1 til 91. Når du kender dagsrationen i gram, kan du regne ud, hvad foderet koster pr. dag, og sammenligne poserne i prissammenligningen.
Hvorfor fodertabellen kun er et udgangspunkt
Producenten skal skrive på foderet, hvor stor en mængde hunden skal have dagligt2. FEDIAF skriver, at enhver formel for energibehov kun giver et teoretisk gennemsnit for en gruppe dyr1. Organisationen skriver desuden, at energibehovet varierer meget fra hund til hund, også mellem hunde, der lever under de samme forhold. Forskellene kommer af blandt andet alder, race, størrelse, huld, pels, temperament, sundhed og aktivitet1.
Nogle af forskellene er store:
Dansk Kennel Klub skriver desuden, at sterilisation og kastration sænker stofskiftet med op til 25 %, og at nogle hunde bliver mindre aktive bagefter3. En hund, der får præcis det, der står på posen, kan altså tage på. FEDIAF foreslår netop at starte i den lave ende for at undgå overfodring1.
Sådan regner du dagsrationen ud
FEDIAF regner hundens energibehov ud fra den såkaldte metaboliske vægt: kropsvægten i kg opløftet i 0,751. For en voksen hund på 3-7 år lyder udgangspunktet på 110 kcal pr. kg metabolisk vægt om dagen, med et spænd fra 95 til 130. For hunde over 7 år er tallet 95 (spænd 80-120), og for unge hunde på 1-2 år 130 (spænd 125-140)1.
Energiindholdet står ikke altid på posen. Fødevarestyrelsen skriver, at det ikke er et krav, at energi fremgår af mærkningen2. Til godbidder anbefaler WSAVA, verdensorganisationen for smådyrsdyrlæger, at kontakte producenten, hvis kalorierne ikke står på pakken4.
Skal hunden tabe sig, fodrer du efter den vægt, hunden bør have, ikke den, den har nu. Det skriver Dansk Kennel Klub om fodertabellen på posen3.
Huldvurdering: sådan ser du, om mængden passer
Vægten alene siger ikke, om den er rigtig. FEDIAF anbefaler at kombinere vægten med en huldvurdering (på engelsk body condition score, BCS) på en skala fra 1 til 91. WSAVA, som har skalaen med i sine globale ernæringsretningslinjer1, har lavet et skema, der blandt andet ser på ribbenene, taljen set oppefra og maven set fra siden5.
Ribben, lændehvirvler og bækkenknogler kan ses eller mærkes meget tydeligt, og der er ingen fedt at mærke. På huld 1 og 2 er der også tab af muskler5.
Ribbenene kan mærkes uden et lag overskydende fedt. Taljen kan ses bag ribbenene, når du kigger oppefra, og maven er trukket op, når du kigger fra siden5.
Ribbenene kan mærkes, men med et lag fedt over. På huld 7 er de svære at mærke, taljen er væk eller næsten væk, og der sidder fedt over lænden og ved halefæstet5.
Ribbenene kan ikke mærkes eller kun med et fast tryk. Der er ingen talje, og maven kan være tydeligt udspilet. På huld 9 sidder der også fedt på hals og ben5.
FEDIAF sætter tal på skalaen: en hund på huld 7 vejer anslået 20-30 % mere end på huld 5, og en hund på huld 8 vejer 30-45 % mere1. Dansk Kennel Klub beskriver hunden med idealvægt sådan, at den har en tydelig talje og timeglasfigur, og at du kan mærke ribbenene med en flad hånd3.
Hvor almindelig er overvægt?
Ret almindelig. I en opgørelse af 268 danske hunde fra 2017 havde 49 % idealhuld (4-5), 43 % lå på 6-7 og 4 % på 8-96. Dansk Kennel Klub skriver, at forskellige undersøgelser viser, at omkring en tredjedel af hundene i Danmark er overvægtige i forskellig grad3. Kennelklubben oplyser ikke, hvilken grænse undersøgelserne bruger, så tallene kan ikke sammenlignes direkte.
Københavns Universitet nævner blandt andet disse risikofaktorer: hunhunde, kastrerede hanhunde, stigende alder hos hunhunde, fodring én gang om dagen, godbidder, rester fra bordet og at dele mad med hunden6. Et studie af labradorer, som FEDIAF henviser til, fandt, at hunde, der blev fodret mere begrænset, levede længere og fik kroniske sygdomme senere1.
Godbidder tæller med
Godbidder er alt det, hunden får ud over sit fuldfoder, fx snacks og tyggeben4. WSAVA anbefaler, at godbidder højst udgør 10 % af hundens daglige kalorier, og at de aldrig erstatter et måltid4. Københavns Universitet anbefaler at regne kalorierne i godbidderne ud og trække dem fra den daglige fodermængde, og at rationere godbidder og tyggeben6. Dansk Kennel Klub skriver, at slankekure ofte går i vasken, fordi hunden får ost, pølse og tyggepinde uden at den faste portion bliver mindre3.
WSAVA’s tabel giver et indtryk af, hvor lidt 10 % er: en hund på 10 kg kan højst få omkring 47 kcal fra godbidder om dagen, en hund på 20 kg omkring 79 kcal4. Ifølge WSAVA giver et tørret griseøre på 56 g omkring 242 kcal4. Læs mere i guiden om godbidder og tyggeben.
Vej foderet, og fodr flere gange om dagen
Dansk Kennel Klub anbefaler at veje hundens foder af hver dag, fordi øjemål er for upræcist, og at veje hunden jævnligt og skrive vægten ned3. Du skal bruge en køkkenvægt og en madskål. Kennelklubben anbefaler også at dele foderet i flere måltider frem for ét stort om aftenen, så hunden føler sig mæt længere3.
Hvalpe er et særligt tilfælde. FEDIAF skriver, at overfodring af hvalpe kan give for hurtig vækst og skader på skelettet, især hos store racer, og at hvalpe aldrig bør have fri adgang til foder1. Se hvalpefoder, og for den ældre hund seniorfoder.
Hvad koster det pr. dag?
Når du kender dagsrationen i gram, er regnestykket enkelt: pris pr. kg × gram om dagen / 1.000 = pris pr. dag. Derfor er pris pr. kg det tal, du skal sammenligne på, ikke prisen pr. pose.
Energiindholdet er også en del af regnestykket. Et foder med flere kcal pr. 100 g kræver færre gram om dagen, så den billigste pose pr. kg er ikke nødvendigvis billigst pr. dag. Står energiindholdet på posen eller producentens side, kan du regne begge foderblandinger om til pris pr. dag. Tørfoder og vådfoder er svære at sammenligne pr. kg, fordi vådfoder indeholder meget mere vand. FEDIAF definerer tørfoder som højst 14 % vand og vådfoder som mindst 60 %1.
Vil du vide mere om, hvad der adskiller foderet, så læs guiden til hundefoder.
Kilder
-
FEDIAF Nutritional Guidelines for Complete and Complementary Pet Food for Cats and Dogs, september 2025 (PDF), afsnit 3.1.6, 7.1 og 7.2, hentet 3.10.2026 ↩ ↩2 ↩3 ↩4 ↩5 ↩6 ↩7 ↩8 ↩9 ↩10 ↩11 ↩12 ↩13 ↩14 ↩15 ↩16 ↩17 ↩18 ↩19 ↩20
-
Mærkning af foder til hunde og katte, Fødevarestyrelsen, hentet 3.10.2026 ↩ ↩2 ↩3 ↩4 ↩5
-
Når hunden er overvægtig, Dansk Kennel Klub, Hunden nr. 3, marts 2016 (PDF), hentet 3.10.2026 ↩ ↩2 ↩3 ↩4 ↩5 ↩6 ↩7 ↩8 ↩9
-
Feeding treats to your dog (WSAVA, PDF), hentet 3.10.2026 ↩ ↩2 ↩3 ↩4 ↩5
-
Body Condition Score, dog (WSAVA Global Nutrition Committee, PDF), hentet 3.10.2026 ↩ ↩2 ↩3 ↩4 ↩5
-
Hvor stort er problemet med fedme hos danske familiehunde, og hvad kan der gøres for at forebygge det? Charlotte Reinhard Bjørnvad, Københavns Universitet (oplæg hos Fødevarestyrelsen, PDF), hentet 3.10.2026 ↩ ↩2 ↩3 ↩4 ↩5 ↩6







































